Eksempler - Anderledes Festtaler

Eksempler på taler

Her vil der ligge små udkast af talerne, så I kan danne jer et indtryk af skrivestilen:
(Jeg har valgt at halvere længden på eksemplerne, ligesom der heller ikke er indledning)

’’Prinsesse Kathrine & Prins Matti’’ Eksempel på et Eventyr til bryllup:

Der var engang en smuk ung Prinsesse, som boede på et prægtigt slot nær skove og bjerge. Denne Prinsesse vidste HVAD hun ville i livet, og ikke mindst hvad hun IKKE ville-Hun var målrettet og stærk, men hun manglede altså Prinsen på den hvide hest… Om hun nogensinde fandt denne famøse Prins kan kun dette Eventyr fortælle, så I må hellere lytte godt med!…
Livet gik sin gang på slottet; Hver morgen drog Prinsessen ud på sin daglige løbetur, for kroppen skulle holdes ved lige, så hun kunne klemme sig ned i de stramme Prinsesse kjoler. Hun løb igennem skoven, og tænkte: ’’Mon jeg nogensinde finder Prinsen på den hvide hest?’’…
Og så skete det forunderlige, at Prinsen på den hvide hest kom galoperende ude i horisonten. ’’Var det virkelig så nemt’’, Tænkte Prinsessen, og klappede i sine små hænder.

’’Jeg hører du søger Prinsen på den hvide hest-Her er jeg! Parat til at starte et liv med dig på mit guddommelige guldbelagte slot langt pokker i vold!’’, Sagde Prinsen og inviterede Prinsessen op på sin hvide hest, så de sammen kunne ride mod lykken. Men ak; Prinsessen asede og masede, men hun kunne ikke komme op på den høje hvide hest-Den store Prinsesse kjole var i vejen. Og efter kort tid slap Prinsens tålmodighed op, og pif-paf-puf så var han borte!… Prinsessen var nu ikke sådan at slå ud, så hun løb videre ud af skovstien. Efter kort tid mødte hun endnu en Prins, og han var ikke kun i besiddelse af en’ hvid hest, men hele fire heste trak hans smukke karet. Denne gang kunne Prinsessen snildt komme op, men pludselig fik hun hedeslag og da ingen vinduer kunne åbnes, stod hun af igen. Prinsen skyndte sig væk igen!…Den stakkels Prinsesse var meget uheldig; Hun satte sig opgivende ned ved en sø, og spejdede udover vandet.
Pludselig fik hun selskab af en helt 3. Prins, men han havde hverken guldkaret, hvid hest eller krone-I stedet for hev han upåvirket sin fiskestang frem og kastede snøren!… Prinsessen var meget forundret, og spurgte: ’’Jeg leder efter Prinsen på den hvide hest-Er det dig?’’.. Hvortil han svarede: ’’Nej, heste er sku kun for ’’tøseprinser’’, jeg har den ægte vare, som vil få din kjole til at flagre, og dit hår til at filtre!’’…
Prinsessen blev meget forarget; Hun havde brugt hele morgenen på sin frisure, og kjolen var både fin og dyr-Hvordan kunne denne uvorne Prins dog tillade sig at komme med sådanne udmeldinger!?’’… Alligevel blev hun nysgerrig, og da Prinsen hentede sin hvide Cabriolet, var hun solgt på stedet!…
’’Den hvide hest kunne jeg ikke komme op på, og kareten var alt for varm, men denne lækre bil passer akkurat til mit behov!’’, Udbrød hun prompte.
’’Jeg kan gi’ dig kærlighed, kildevand og en Cabriolet-Andet behøver vi ikke her i livet’’, Sagde Prinsen, og så kørte de mod lykken sammen…
Pludselig, midt i alt idyllen, klodsede Prinsen bremsen og kiggede på Prinsessen: ’’Men husk på min kære Pige; Prinsesser hverken prutter, bøvser eller går på toilettet-I så fald er det små lyserøde pakker der kommer ud-Det vil jeg holde dig op på i mange år fremover.’’
Og så skete det forunderlige, at den målrettede Prinsesse fandt en Prins der kunne tøjle hende, og efter noget tid flyttede de ind på et lille slot med deres vagthund Simba. Heldigvis endte Eventyret lykkeligt, men der manglede altså noget… Og det var naturligvis brylluppet!… Som en ægte Prins faldt han på knæ, men han anede ikke hvad han havde sat i gang! Nu startede forberedelser til århundredets bryllup, og det var ikke småting. Mens Prinsen havde mareridt om tyl, hyggede Prinsessen sig med borddækning og bryllupsinvitationer. Et fantastisk bryllup kunne nu begynde…

Eksempel på tale til et Sølvbryllup, skrevet som ''Den fortællende tale'':

Året var 1994; Familien Sandø Larsen, samt venneparret Berit og Flemming havde været på en dejlig bilferie i Ungarn; Nu var det tid til at vende snuden hjemad, men hvad vi ikke vidste var; At det skulle blive en nervepirrende og hæsblæsende tur hjem til Danmark- Hør bare:
Mørket sænkede sig over de berygtede Kasselbakker; Mange billister valgte at køre udenom, for de kraftige stigninger blandet med datidens biler, var bestemt ikke en god kombi!…
Men de var bestemt ikke bange af sig, og i det rød/hvide Folkevognsrugbrød fra 80’erne, drønede familien Sandø Larsen, og familien Andersen frygtløse op af bjerget!…
Det havde været en laaaang køretur; Så Lene, Berit og børnene lagde sig til at sove, og overlod trygt styringen til de to mænd på forsædet…
Ak ja; Det ældre Folkevognsrugbrød kæmpede sig op af Kasselbakkerne, og motoren hostede og prustede, mens Kim og Flemming konstant holdte øje med næste sving på vejen.
Pludselig gik det ned af bakke! Mændene kiggede på hinanden; Derefter på vejen, og til sidst bag i bilen, hvor de andre snork sov!…
Og så tænker I nok; ’’Hvorfor bremsede de ikke bare hele vejen ned?’’…
Det var der en logisk forklaring på; For det gamle Rugbrød var ikke helt ’’up-to-date’’; Hvis man brugte bremsen for meget, var der nemlig fare for, at bilen brændte sammen!…
Det blev en yderst spændende tur ned af Kasselbjerget, og der var ingen tvivl om, at mændene måtte holde tungen lige i munden!… Bag i bilen sov både børn og kvinder tungt, og ænsede slet ikke dramatikken omkring dem; Hvilket vist nok var meget godt!…
Og med den historie, kan fortællingen om os begynde:
Nytårsaften i 1981 dannede rammen om vores første møde, så alt imens raketterne fløj rundt på himlen, og procenterne dansede rundt i kroppen; Ja så endte det med et hedt kys!…
Ak ja; Den gæve amagerdreng og den jyske pige var nu klar til at indtage verden, og det første skridt var, at Kim flyttede op i min taglejlighed.
Pladsen var trang, og kravene tårnhøje; Som det første skulle Kim betale det fjernsyn ud, som jeg havde købt på afbetaling, hvilket han naturligvis gjorde uden at blinke!…
Til gengæld udnyttede han samtlige kvadratmeter i min lille lejlighed til sine kæmpe store hjemmebyggede højtalere!…
Og så var stien lagt! Kærlighed og kildevand var der nok af, men efter et par år ændrede vores liv sig markant!…
Jeg var på mystisk vis blevet gravid, og i juli 1984 kom lille Rasmus til verden… Og så fik vi travlt; Hverdagen blev nu fyldt med bleskift, søvnløse nætter og naturligvis hyggelige stunder!… Heldigvis trådte Kim i karakter, og han tog en ordentlig tørn i pasningen af Rasmus- En handling som var guld værd, for jeg havde mit pædagogstudie ved siden af mor rollen…
Tiden gik; Vi avlede to dejlige børn mere, og fremtiden tegnede lys med et nyt hus i Skørping, som skulle ombygges et par gange eller tre!…
Og det var ikke lige så nemt- Hør engang:
Vi havde forelsket sig i nogle flotte fliser på en ferie i Narbonne, men det skulle vise sig at hjemsendingen blev ekstra problematisk. Pakket med tre børn og 1 ton fliser i Forden, kørte vi mod Danmark, med den forventning; At sidste læs nok snart skulle komme…
Vi ventede, og ventede og ventede!…Først i år 2000 dukkede fliserne op, men heldigvis nåede vi at få sat dem op, inden Mikkels konfirmation.

EKSEMPEL PÅ TALE TIL KONFIRMATION SKREVET SOM ''Den fortællende tale'':

Hun kom cyklende i gården- Glad, fuld af livsmod og med et glimt i øjet. Pigen som hed Melissa, elskede sin røde 3-hjulede cykel, og når solen tittede frem, gjorde Melissa ligeså!
Men en dag skete der noget, som især moderen huskede særlig godt:
Som altid befandt Melissa sig i gården, hvor der både var gynger, sandkasser og naturligvis den lille røde cykel…
Moderen betragtede sin datter lege og grine, så hun øjnene muligheden for at ordne vasketøj… Lille Melissa var skam bekendt med reglen ’’Man skal kun være i gården…’’, men denne solrige smukke dag, skulle blive heeeelt anderledes!…
Moderen lagde tøj sammen i den tro at Melissa stadig legede i gården, men den lille modige pige havde heeelt andre planer…
Hun havde nu gynget for 10. gang, rutsjet adskillige ture og drønet gården tyndt på sin røde cykel.. Men det var ved at blive en smule kedeligt!…
Så Melissa tog en beslutning! Hun ville bryde reglen, for at opleve noget nyt, og kort tid efter var hun pist væk…
Moderen kom gående mod gården, og forventede at se Melissa, men umiddelbart kunne hun ikke spotte hende ?…
Mærkeligt, tænkte hun og ledte gården igennem, men Melissa var væk!!!…
Og så gik det stærkt; En eftersøgning blev sat i gang, og mange mennesker hjalp med at lede…
Et helt andet sted, nærmere betegnet ’’Amagerbrogade’’, cyklede Melissa smilende rundt. Det hele var så spændende- Nye huse, andre mennesker og lyde; Et sandt paradis for en 3 årig på Eventyr…
Men Eventyret stoppede dog brat da to drenge fra gården fik øje på hende, og mente at nu måtte det være tid til at komme hjem… Moderen syntes uden tvivl det samme!!
Ude i horisonten kunne moderen skimte datteren på sin røde cykel ledsaget af de to drenge, som begge holdte et skarpt øje med den lille udbryderkonge.
Selvom moderen havde været syg af bekymring, og gensynsglæden var svær at skjule; Ja så havde turen uden for gården ikke påvirket Melissa, og da moderen tog hende op i sine arme, sagde Melissa: ’’Ikke græde mor, jeg var bare på tur…’’
Ak ja; Melissa var allerede fra 3 års alderen en sej og modig pige, som ikke lod sig slå ud!… Og det var tydeligt at denne pige ville klare sig godt igennem livet..
Årerne gik, og da Melissa var 6 år flyttede hende og moderen til Jylland. Kærligheden befandt sig i det jyske, så moderen søgte sit kald, og datteren fulgte trofast med…………
Melissa var nu så gammel, at børnehaven blev skiftet ud med folkeskolen, men det blev ikke uden udfordringer.
Som altid tacklede Melissa de forskellige hurdler over alt forventning, og hun lod sig aldrig slå ud, af ordblindheden, som jo krævede en ekstra indsats.
Faktisk kæmpede hun en brav kamp for at knække koden, og om hun gjorde det, skal vi høre senere i fortællingen, så I må hellere lytte med…
Farmor og farfar havde stor betydning for Melissa, og det gjorde at hun hver måned rejste med ’’Børneguiden’’ til hovedstaden. En tur som Melissa sagtens magtede selv, men som sædvanlig var moderen meeeget bekymret for sin lille selvstændige datte, som ’’ville selv’’!
Ak ja; Den bekymrede mor måtte dog gå med op i kupeen og finde Melissas plads, men derefter viftede Melissa hende ud igen, for hun kunne jo selv!..
På perronen stod moderen, og vinkede og vinkede og vinkede… Lige indtil toget var ude af syne…
Når Melissa efter en lang togtur landede på Hovedbanegården, blev hun trygt hentet af farmor og farfar. Det var luksus at være i København, og ikke desto mindre, vankede der spaghetti og kødsovs til aftensmad, og derefter pandekager til dessert…..

EKSEMPEL PÅ TALE TIL BRYLLUP SKREVET SOM ''EVENTYR'':

(Brudeparret var meget betagede af instrumenter, så bruden blev en smuk violin og gommen en trompet):

Der var engang en smuk Violin, som med sin fine lyd imponerede alle på sin vej. Denne violin var både modig og klog, men det skal vi høre mere om senere i Eventyret, så I må hellere lytte med!…
Ak ja; Violinen spillede så fint, og alle folkene i byen nød at høre dens fantastiske klang; Ligeledes holdte Violinen af at se menneskene blive bevæget, for den engagerede sig i alt omkring den.
Selvom det praktisk taget var umuligt for en violin at mase sig ned i et par stiletter, så lykkedes det altid til sidst! For denne Violin var ikke bare fyldt med fortryllende musik; Den var også sej og vedholdende, når det gjaldt.
Men den stakkels lille violin var ensom, og den savnede sit helt eget orkester, før dens liv var fuldendt. Så Violinen besluttede sig for at tage ud og lede, i den store vide verden!
Og således begyndte fortællingen om den lille violins søgen efter et orkester, som ville fuldende dens klang!…
Ak ja; Violinen rejste rundt i det Danske Kongerige, og mødte mange interessante instrumenter på sin vej; Heriblandt trommesættet, som stod på en scene.
’’Kære trommesæt vil du prøve at spille et stykke musik for mig ? Så kan det være jeg tar’ dig med på min vej!’’, Spurgte violinen og lyttede spændt.
Og så begyndte trommen at spille en vild og voldsom melodi, som violinen ALDRIG havde hørt før!
’’Nej nej nej, det er ikke dig jeg leder efter. Jeg kan lide din vildskab og dit engagement, men jeg mangler både omsorg og blødhed’’.
Med disse ord forlod violinen den store scene, og fortsatte jagten på det rette instrument.
Lidt efter kom Violinen til en lille by, og lyden af den fineste harpe fyldte dens øregange!
’’Der må jeg hen!’’, Tænkte violinen og løb afsted, naturligvis iført sine høje stilletter!
Inde bag en lukket dør stod en elegant harpe, som spillede smukkere end engle kunne synge!…
Men Violinen var ikke heeeelt tilfreds, for selvom musikken lød fantastisk; Så manglede der noget power!
’’Duer ikke’’, sukkede Violinen, ’’Nok har du stil og ynde, men jeg ønsker også, at du kan skære igennem og fylde rummet!’’…
Samtlige småbyer var nu besøgt, og Violinen havde egentlig vænnet sig til tanken om, at skulle spille alene resten af sit liv…
Derfor besluttede Violinen sig for, at få en strawberry daiquiri oven på de triste nederlag, og den satte sig derfor ind på det lokale værtshus…!
Også skete der noget, som fik violinens fire strenge til dirre- For i hjørnet af baren, omkranset af glade mennesker, stod et helt speciel instrument!
Dette instrument var populært blandt alle gæster, og man kunne tydeligt se, at det både var vellidt og stemningsfuldt.!
Selv sure mennesker ændrede mimik, i selskab med instrumentet, som uden tvivl charmerede alle på sin vej!
Violinen betragtede det smukke, gyldne instrument som med sin dybe lyd, fik dets strenge til at rejse sig!…
Den var ikke i tvivl! Det instrument der manglede var en trompet, som kunne fylde rummet uden at være for meget; Som kunne bringe glæde og latter frem hos folket, og samtidig levere et fuldstændig perfekt stykke musik.
Violinen lyttede til trompetens klang, og lukkede øjnene…
Men da violinen åbnede dem igen, så den til sin rædsel, at det prægtige instrument var faldet i dyb søvn! Og i stedet for musik, kom en dyb dyb snorken ud af dens horn…!
Hvordan det kunne lade sig gøre forstod violinen overhovedet ikke! At lægge sig til at sove lige pludselig! Men okay, man måtte jo acceptere hinandens forskelligheder…! J
Violinen kunne ikke glemme Trompeten, og opdagede efterfølgende at de havde fælles instrument-venner! Så der gik ikke længe før de mødtes i gode venners lag- Og der var ingen tvivl om, at de ’’spillede’’ perfekt sammen!…
Endelig havde violinen fundet sit ’’orkester’’, heldigvis udgjorde Trompeten samtlige andre instrumenter, for den havde HELE pakken!…
Eller næsten…! For en’ ting manglede den flotte trompet, og det var stemmen, som en ægte tenor!
Trompeten holdte af at lytte til verdens største tenorer, men når den selv åbnede munden, fik det fuglene til at lette fra trækronerne, musene til at krybe i deres musehuller, og bjørnene til at gå i hi!
Så den kloge Trompet valgte at spille operaen over sit anlæg!…
På en af deres første dates arrangeret af Trompeten, spillede den et smukt stykke opera ved navn’’Nessum Dorma’’. En melodi som altid ville minde parret om deres skønne nyforelskelse…!
Violinen var rørt til tårer, og fra den dag af vidste den, at Trompeten var det mest perfekte og ikke mindst romantiske instrument…!
Nok om det! Vi må videre i fortællingen, for den lille familie fik skabt sig et fantastisk liv! Trompeten handlede med ejendomme til den helt store guldmedalje, mens Violinen brugte alle sine teknologiske evner på Politiken.
Succes var der masser af hos Trompeten, som udvidede forretningen med salg af ejendomme, og efterhånden måtte Violinen også træde til!…….

EKSEMPEL PÅ TALE TIL 30 ÅRS FØDSELSDAG, SKREVET SOM ''Den fortællende tale'':

Musikken bragede derudaf, stemningen var i top, og for 29 årige Helene var natten, som altid UNG! Den årlige firmafest var godt i gang, og de våde varer røg hurtigt ned! Helene var virkelig i festhumør, men allerede inden desserten begyndte det hele for alvor at sejle for vores kære Helene!
’’Jeg er sgu da ikke fuld endnu!’’, Tænkte hun, men besluttede alligevel at smutte på det nærmeste toilet og komme af med det værste væske, så der kunne blive plads til lidt mere! Kort tid efter sad Helene på kummen og multitaskede på højeste plan: Hun kunne både tisse og sove på en’ og samme tid; Ak ja Helene var efter en fornøjelig aften, faldet i dyyyb søvn, og endt i drømmeland………
Året var 1985, og en fantastisk lille pige var netop hjulpet til verden af sin mormor! Fødslen foregik på Glostrup hospital hvor familien bestående af far, mor, og ikke mindst den stolte storesøster Christina var samlet. Den opmærksomme søster lurede lige over på naboen, som var i færd med at amme, og så fik hun en strålende ide’! Uden at blinke hev den knapt 2 årige storesøster op i blusen, for nu var det tid til at fodre lillesøster Helene!…
Lille Helene var en nem baby med et utrolig godt sovehjerte, hvilket senere i livet skulle vise sig i de tidlige morgenstunder, men så langt er vi slet ikke nået i drømmen endnu!
Tilbage til firmafesten sov Helene stadig, og selvom festen var godt i gang, havde hun ikke i sinde at vågne fra denne drøm…

Helene voksede sig større, men så skete der noget; Hør bare: Mormor elskede at vise sine børnebørn den smukke frodige natur, først var det Christina, og nu skulle Helene for alvor mærke suset fra blomsterne!…
I den velplejede have bar mormor Helene rundt; De betragtede smukke planter, og derefter blev det lille Helenes tur til at mærke blomsterne på sin kind. Dette gik dog ikke heeelt som forventet, for da blomsten ramte Helenes kind, stak hun i et hyl, som fik samtlige naboer på vejen til at hoppe ½ meter i luften! Hvad mormor ikke vidste var, at Helene havde pollenallergi!
Til gengæld elskede lille Helene hindbær buskene, ikke mindst fordi bærrene både kunne plukkes og spises. Mormor sagde dog altid: ’’Inden man spiser bærret er det vigtigt at åbne det forsigtigt, for at se om der skulle gemme sig en regnorm…’’. Lille Helene glemte dog dette råd når hun var alene, så hun har sikkert spist en regnorm eller to i løbet af årerne.
En dag skete det forunderlige! 2 årige Helene fik øje på en smuk, rød velourpude som pyntede på forældrenes seng. Hun kunne simpelthen ikke slippe tanken om den, og kort efter lå Helene oven på puden og sov som en ægte pudeprinsesse.
Den røde velourpude slap hun ikke af syne igen, og fremover var den med hende både dag og nat!
Denne pude måtte stå model til både bræk, tis og savl, og det var en frygtelig ventetid for Helene, når puden, efter en grundig vask, skulle tørre på radiatoren…
Som en luskende ulv kredsede hun om puden, lige indtil de igen blev forenet!…
’’Åhhhh hvor er jeg dååååårlig…’’, Udbrød en halv sovende Helene, hvorefter hun rakte ud efter sin mobiltelefon for at tage et ’’selfie’’!.. Det lykkede dog ikke helt; Helene måtte opgive at forevige dette store øjeblik på toilettet, og i stedet faldt hun atter i søvn! Så sæt jer godt tilrette, for nu fortsætter drømmen:
’’Ej se Helene der er pensler og lyserød maling!’’, Udbrød Christina og betragtede den rest af maling, som stod på faderens værksted. Der var ingen tvivl om, at Christina ofte lokkede sin lillesøster i fordærv, og denne gang gik det udover faderens ellers så nydelige værksted!… ’’Øj hvor er det en flot farve. Tror du ikke far vil blive glad for den i hans værksted ???’’, Spurgte 3 årige Christina sin søster, og svaret fra lillesøster Helene var naturligvis JA!!!…
Pudeprinsessen og søster Christina gik herefter i krig med at forvandle faderens værksted til et ’’prinsesseslot’’-; Mærkeligt nok var faderen ikke heeeelt tilfreds !…
Lille Helene voksede sig større, og som 5 årig overværede hun sin mor lave lagkage. Moderen stak hende en makron, og de var nu meget lækre, så senere på dagen spurgte Helene: ’’Er der flere matroser i skabet??’’…
Der var ingen tvivl om, at Helene charmerende alle på sin vej, og senere hen oplevede forældrene, hvordan hendes omsorg for både dyr og mennesker udviklede sig…
Livet gik sin gang i familien; Helene var nu klar til at indtage børnehaven, og der var altid noget nyt og spændende at fortælle familien. Helenes sætning startede altid med: ”Nede i min børnehave…..” !’’, og som Lotte Heise kørte ’’gnævren’’ derudaf i mange timer derefter!…
Tiden gik; Helene var stadig en ægte pudeprinsesse, også selvom hun nærmede sig konfirmationsalderen! Den røde velourpude levede skam i bedste velgående, og Helene beholdt den, selvom familien gav hende 2 splinter nye i konfirmationsgave…!

EKSEMPEL PÅ TALE TIL KONFIRMATION, SKREVET SOM EVENTYR:

Kære Mille

’’Historien om Millemus’’

Året var 1999; Lance Armstrong vandt sit første Tour De France, en kraftig orkan hærgede ved juletid, alt imens Den gale Pose med ’’Spændt op til lir’’, vandt årets danske hit !
Men men men, det mest opsigtsvækkende var, da fantastiske Mille d. 18 juli, for første gang så dagens lys!
Ak ja; Allerede fra start vidste forældrene hvilken nysgerrig og utålmodig pige de havde sat i verden, for hun kunne altså ikke vente til termin! Der var aaaalt for trangt i mors mave, så derfor besluttede Mille sig for at udforske ’’livet udenfor’’, lidt tidligere end forventet!
Og hold op et syn der ventede hende! Begge forældre var pavestolte, og skulle ’’dikke-dikke’’ hele tiden, for de kunne simpelthen ikke lade være, med sådan en lækker unge…
Ak ja; Tiden gik og forældrene spottede med det samme, at Mille var en kærlig og omsorgsfuld pige med hjertet på rette sted. I børnehaven hjalp hun de små poder på rette vej, og derhjemme var der nok at tage fat på, idet lillebror Victor også krævede opmærksomhed.
Men der var noget helt specielt ved Mille, og det var hendes ’’Bamse-mani’’… Hver gang familien tog til Knuthenborg eller Zoo, ville Mille helst have ALLE dyrene med hjem! Det resulterede i, da det ikke var tilladt at holde løver, tigre og giraffer i et parcelhus, at Mille altid fik det ønskede dyr i bamseform!
Forældrene var lykkelige over denne løsning, for så slap de nemt J Men de anede ikke hvilken lavine af bamser de havde sat i gang- Hør bare senere i Eventyret!
I mellemtiden opdagede forældrene noget forunderligt! Lille Mille var nu begyndt at slå kolbøtter og stå på hænder- Lige meget hvor hun befandt sig, udførte hun avancerede gymnastiske øvelser, skønt hendes kun 3 år.
En skønne dag blev forældrene enige om, at gymnastik var sporten for Mille, og kort tid efter blev hun tilmeldt et hold. Forældrene, som selv var konkurrencemennesker, var sten sikre på at Mille blev elite gymnast, men Mille ville andre veje, og det indebar bestemt ikke konkurrencer og stævner!
I stedet fulgte hun med stor interesse sin lillebror Victor, når han spillede fodboldkampe. Både træning, ude-og hjemmekampe samt stævner, blev overværet af storesøster; For Mille var en pige, som interesserede sig meget for, ikke bare sin bror, men alle mennesker- En egenskab som forældrene var utrolig stolte af!
Mille og Victor var utrolig tætte, og de holdte altid sammen i tykt og tyndt; Alt blev udforsket i fællesskab, og de kunne lege og hygge sig i timevis. Man kan sige de var uadskillelige, og der var ingen tvivl om, at de ville støtte hinanden i medgang og modgang fremover!
Mille fortsatte sin søgen på en interessant sportsgren, og når nu ikke gymnastik var noget, så kunne pigefodbold sikkert være sagen for Mille. Det skulle afprøves, men da Mille oplevede ’’den her’sens træner’’, vidste hun hurtigt hvad det var for en type! Ja efter Milles mening kunne han ligeså godt have været soldat i militæret, for magen til kommandant skulle man lede længe efter!
Næh, Mille var en pige som vidste HVAD hun ville, men også hvad hun IKKE ville.
Tilbage til bamserne! Mille samlede og samlede på bamser, i alle farver og afskygninger, flere gange måtte både mor og far ned og købe flere sorte sække, for de formerede sig drastisk!
Mille elskede hver og en’, men forældrene tænkte ofte: ’’Gad vide hvornår denne bamse-mani hører op?’’…
Det havde vist lange udsigter!
I 2011, som 12 årig startede Mille et pige-fodbold hold op på Ellemarksskolen, dog uden en ’’soldater-træner’’ på sidelinjen!
Og selvom pigerne ikke nåede mange kampe, ja så hyggede de sig enormt sammen!
For Mille var det skønt, og hun behøvede faktisk ikke de store stævner, for at fordybe sig i sporten…
I stedet for brugte hun sine stærke sider, nemlig at være social, glad og initiativrig, og det resulterede i nære venskaber.
Men men men, ta’ ikke fejl af ’’Mille-mus’’; Nok var hun i besiddelse af et blidt sind, men på banen forvandlede hun sig til det stik modsatte!
Tilskuerne spærrede øjnene op, når Mille rullede sig ud i glidende tacklinger, skulderskub og hårde skud! Ja selv Victor måtte gnide sig en ekstra gang i øjnene… J
Ak ja; Tiden gik, men pludselig skete der noget vildt i Milles liv, som I bliver nødt til at høre om:
En helt almindelig skoledag, blev forvandlet til et sandt mareridt om liv eller død for Mille, da hun skar sig på en dør. Blodet væltede frem, som i filmen ’’motorsavsmassakren’’, og straks blev moderen hidkaldt!
Der gik ikke længe før, Mille og mor sad i bilen på vej til skadestuen, men så skete der noget besynderligt!
Ud af øjenkrogen spottede moderen, at Mille sad med hånden oppe i luften, mens hun skræmt stirrede på den!
’’Mystisk alligevel…’’, tænkte moderen og spurgte sin datter: ’’Hvad laver du skat ??’’.
Hvortil Millemus svarede: “Jo mor, jeg har hørt i skolen, at når det bløder meget, kan man dø af blodmangel, og jeg vil ikke dø nuuuuuu!!!’’… Og så stortudede Millemus, så bilen nærmest blev oversvømmet af tårer, for hun var helt sikker på, at hendes sidste time var kommet..!
Moderen derimod, kunne simpelthen ikke lade være med at grine, samtidig med at hun af al magt prøvede at berolige sin datter med; At hun nok slap med skrækken…….!
Men så skete der faktisk noget i Milles liv, som forandrede det markant! Som en ægte skuespillerinde indtog hun ofte scenen i Køge, og der var ingen tvivl om, at hun levede sig ind i enhver rolle. En gang årligt opførte hun teater for familie og venner, som kunne observere, at Mille havde stort talent.
Alt var dog ikke kun sjov og spas i Milles liv- Skolen og lektier fyldte også en hel del, og Mille var aldrig heeeelt tilfreds, skønt forældrene syntes hun var meget dygtig.
Heldigvis var der et frirum, hvor der hverken fandtes forældre eller andre forstyrrende mekanismer, nemlig ’’Spidsen’’, hvor der blev spillet playstation, bordfodbold og fodbold til den helt store guldmedalje.
Her kom Milles sociale væsen atter til udtryk, for hun skelnede ikke mellem sine kammerater- Alle var lige gode, og det må siges at være en god evne at besidde, i nutidens samfund.
Mille var en skøn pige fyldt med humor og god energi, men ligeledes var hun følsom, og disse følelser, var meget svære at skjule for moderen. Ja faktisk var Mille åben som en bog, hvilket gjorde at Milles mor altid kunne læse hende, og derved støtte hende i godt og ondt.
Fra nu af ville livet både bringe latter, glæde og grin med sig, men også svære stunder ville komme, for sådan er livet- Præcis som en rutsjebane! Men heldigvis var Milles forældre der’ som faste støtter, i både de gode og dårlige stunder.
Men også Victor var en klippe for Mille; Igennem årerne havde de opbygget et tæt og uigennemtrængeligt bånd, som gjorde at de altid kunne føle sig trygge, selvom de fysisk var langt fra hinanden…………

EKSEMPEL PÅ EVENTYR SKREVET TIL FREDERIKKES KONFIRMATION:

’’Pippi Frederikkes forunderlige rejse’’
Der var engang en konge og en dronning, som naturligvis boede på et overdådigt slot med guldporte, hvide heste og smukke parker.
Ak ja; Kongen og dronningen kunne næsten ikke ønske sig mere; Og dog! Der var dog en ting, som parret længtes efter, og det var sørme en lille prinsesse…
Der gik ikke længe, før den lykkelige dronning meddelte hoffet; At en lille pige var på vej…
Og så skete det! Den lille prinsesse kom til verden præcis d. 21 juni 1999, og alle var ih-så åh-så glade, for denne prinsesse var et vaske ægte ønske barn!…
Prinsessen fik navnet Frederikke, og der var ingen tvivl om; At hun var højt elsket af både kongen og dronningen, og de stolte bedsteforældre…
Men så skete der noget, som chokerede alle på slottet! Den lille Frederikke voksede op, og var bestemt ikke som andre prinsesser…
Iført sin fine lyserøde kjole, kunne dronningen snildt finde hende i den højeste trækrone! Eller i gang med at drille tjenestepigerne med en vandkamp- Ja denne specielle prinsesse evnede sågar at springe fra sten til sten, når hun legede ’’Jorden er giftig!’’…
På trampolinen hoppede hun flere meter op i luften, mens samtlige kongelige tjenere holdte sig for øjnene! Og et ordentlig GISP lød, når hun uden at blinke, både lavede kolbøtter og vejrmøller!…
Men det mest opsigtsvækkende prinsesse Frederikke lavede, var faktisk når hun tegnede… Tegningerne var skam fine, men hun skrev altid under med et ekstra navn- Nemlig ’’Pippi’’… Hun vidste faktisk ikke hvorfor, men noget inde i hende trak mod navnet ’’Pippi’’..
Slottets vise mænd og garvede troldkoner var frustrerede; For sådan opførte en ægte prinsesse sig da ik ?? En rigtig prinsesse sad på sit værelse og spillede klaver, eller redte sit lange hår 100 gange på en dag!…
Kongen og dronningen var nu ikke så bekymrede, for prinsesse Frederikke var jo bare en glad pige, som elskede at være i bevægelse…
Men den udmelding godtog hoffet ikke; Så derfor hidkaldte de den gamle gamle gamle gamle heks med de store vorter på næsen…
Helle hoffet var samlet; Det var fuldmåne, og man kunne høre ulvene hyle langt oppe i bjergene, mens prinsesse Frederikke blev undersøgt af den vise, men ret så grimme heks!…
Men så skete der noget forunderligt! Heksen sprang tilbage, og prinsesse Frederikke forstod ikke hvad der skete…
’’Jeg tror ikke mine egne øjne! Det må være en fejl..’’ Råbte Heksen, og rystede sin krystalkugle en ekstra gang..
’’Fortæl!’’, Råbte dronningen, for nu ville hun vide hvad der var galt.
’’Deres kongelige højhed; Frederikke er ikke en prinsesse… Hun er Pippi Langstrømpe!’’…
Der blev mumlet i krogene, for ingen anede hvem Pippi Langstrømpe var. Heksen fortalte at Pippi Langstrømpe var en myte fra det svenske kongerige, og at en ældre forfatter digtede historier om denne famøse Pippi.
’’Se i krystalkuglen!’’, Råbte Heksen, og samtlige medlemmer af hoffet kiggede nysgerrigt ind i kuglen, som viste noget meget interessant! En rødhåret pige med fletninger, høje forskellige strømper og fregner dukkede op. På den ene side havde hun en plettet hest, og på den anden en fræk abe…
Pludselig faldt puslespillet på plads for Frederikke, og hun rev den fine prinsessekjole af!
’’Jeg er Pippi Langstrømpe!’’, Råbte hun så højt at fuglene fløj fra trækronerne, ulvene løb ind i deres huler og troldene flygtede fra skoven.
Fra den dag af hed prinsessen ’’Pippi Frederikke’’; Nu var det slut med prinsessekjoler, og kronen blev skiftet ud med fine fletninger.
Ak ja; Dronningen stod hver dag, inden Pippi Frederikke skulle i børnehave, og tegnede fregner på hendes kinder. Derudover fik hun lange strømper og paryk på i børnehave, så hun var en ægte Pippi!..
En af de smukke hvide heste fik dagligt malet pletter, og Pippis aller første bamse ved navn Hannibal, passede jo rigtig fint til hele Pippi-konceptet, for han var nemlig en abe!
Men selvom hun elskede sin abe-bamse meget højt; Ja så ønskede hun sig alligevel en rigtig abe, ligesom hun så Pippi havde i krystalkuglen…
Desværre måtte stakkels Pippi ikke få en rigtig abe, hvilket hun var rigtig trist over. Dronningen ønskede ikke at have en abe rendende og forpeste slottet, så derfor måtte hun nøjes med bamsen…
Tiden gik, og Pippi Frederikke drog sammen med sin mor og far til det svenske kongerige, for at lære mere om Pippi Langstrømpe. Det var en fantastisk oplevelse, og Pippi Frederikke elskede hvert sekund. I Pippi Langstrømpes by var der teater, og Pippi Frederikke var ikke til at drive derfra- Der var ingen tvivl om, at Pippi Frederikke havde fundet sin indre ’’Pippi Langstrømpe’’…
Dronningen måtte også bidrage til løjerne, da hun fik stjålet sin pung af tyvene Kling og Klang, til datterens store fornøjelse J
Men alligevel manglede der stadig noget i Pippi Frederikkes liv, og det var den ægte Hr. Nelson… Men denne gang stod dronningen fast; En abe hørte altså ikke til på slottet!
Livet som Pippi gik strygende, og indimellem kom de særlige højtider hvor julen var et stort hit. Selvom julemanden så grum og farlig ud, når han stavrede op af slottets trappe med gaver; Ja så syntes Pippi Frederikke alligevel, at det var rigtig hyggeligt…
Tiden gik, og Pippi Frederikke havde også andre evner end at være ’’Pippi Langstrømpe’’. Hun var faktisk en dygtig gymnast, og allerede som 6 årig brillerede hun på eliteplan. Pippi Frederikke besad et stort talent, men måtte desværre stoppe på grund af skader…
Heldigvis var der andre glæder i livet, heriblandt besøg hos morfar i Spanien, hvor der var swimmingpool!
Men men men, Pippi Frederikke var nu ikke en vandhund, når det kom til stykket. For nede på bunden fandtes ’’det værste i verden’’! Og det var IKKE et søuhyre, men en farlig rist, som uden tvivl kunne suge Pippi Frederikke langt langt væk!… Og det scenarie ville hun ikke risikere, så forældrene badede, mens hun betragtede dem fra bassinkanten!
Hos mormor var der mere ro, og det var skam også sagen, for den gode mad var hele turen til Søborg værd. Men ikke nok med det, så diskede mormor også op med lækker slik til tv-hyggen, hvilket altid faldt i god jord!