Kære Alma

 

Først og fremmest skal du have et kæmpe tillykke med din store dag. Vi er pave stolte af dig, fordi du er DIG og formår at stå ved det…

 

Nu skal vi til sagen. Du skal holde tungen lige i munden, for vores tale indeholder mange facetter-Præcis som dig!…

 

Vores fortælling starter i kirken d. 29 april 2018, og slutter her, hvor vi alle sidder i dag.

 

Så sæt dig godt til rette og lyt!

 

 

’’De smukke unge mennesker…’’ som i Kim Larsen’s sang, gik nervøse og spændte op af kirkegulvet.

Familier og venner var samlet for at overvære en milepæl, som i gamle dage betød forskellen fra barn til voksen.

Heldigvis ved vi i dag, at der skal mere end en fest, en salme, en smuk kjole og blot 14 år til at blive voksen. Det er en proces som ganske vist begynder nu, men slutter den nogensinde?…

Smukke, dejlige Alma med de lyse lokker, blev konfirmeret, og var nu klar til den fest hun havde ventet så længe på. Ja i nærmest 100 år!…

Der skulle høstes gaver i massevis, spises dejlig mad samt lyttes til sange og taler. Nogle lidt pinligere end andre!…

Men først skulle hun transporteres i intet ringere end Gammel Ejner, som bragte hende sikkert frem til festen på Stavnsminde kro……

Ved det pyntede bord satte Alma sig trygt mellem sine forældre…

Pludselig blev der slået på glasset! Alma stivnede! ’’Shit hvad mon de siger- Bare ikke et eller andet totalt nedern!’’, tænkte hun, alt imens kinderne blev ildrøde!

Det var intet mere end moren, der havde rejst sig op. Hør engang:

’’Kære Alma. Stort tillykke med din konfirmation! Du ser bare fantastisk ud… Du er på mange måder en pige med dine helt egne meninger. Både om livet og tilværelsen, men bestemt også i forhold til dagligdagens sure pligter!

A-menneske bliver’ du aldrig, men kreativt tænkende er du altså. Din nye strategi er bogstavelig talt at forsøge at PUSTE mig ud, når jeg vækker dig! Det minder mig lidt om ulven i de tre små grise, som vist aldrig rigtig fik pustet grisenes hus væk!…’’

’’Ihhh, selvfølgelig skal hun da nævne de pinlige episoder!’’ tænkte Alma, og sukkede højlydt.

Talen var langt fra slut endnu, og alle gæsterne hyggede sig gevaldigt!…

Moren kunne fortælle om en sej Alma, som i 6. klasse tog skoleskiftet så flot. Det var ikke nemt at skifte klasse, men Alma blev hurtigt vellidt. Moren tænkte det måtte handle om det venlige sind, der helt sikkert var nedarvet fra moren selv!

Nok om det 😊

Så begyndte faren at tale, og for Alma blev det faktisk ikke meget bedre!

For nu skulle alle gæsterne høre om et helt specielt løb i skolen.- Alma skulle nemlig løbe 10 kilometer, men da hun kun kunne løbe 7, ville hun ikke afsted!…  Stædighed og vilje var der nok af, men forældrene holdte fast, og en ret sur Alma måtte afsted!…

Hvad der blev tænkt af gloser skal vi vist ikke nærmere ind på! Men det viste sig at Almas stædighed og vilje bragte hende igennem løbet, og ud som nr. 2!…

Det kostede vabler og ømme fødder, mon ik’ det var det hele værd?….

Vi tar’ lige en skål på den historie, sagde faren og løftede glasset!…

Moren fortale derefter om Alma, som efterhånden var ret kvalitetsbevidst. Når resten af familien bestilte pizza, spiste Alma sushi!  Hun var også en habil forbruger af E-bay, og efterhånden var morens pung slidt op.

Der blev skålet og Alma tænkte for sig selv: Nu er talen nok slut….

Men nej, den var langtfra slut!…

Med disse ord kunne et nyt eventyrligt kapitel begynde…

’’Alma selvom du er blevet teenager, så er du altså stadig VORES lille prinsesse. Så hertil sidst vil vi læse et autentisk og personligt Eventyr om:

 

’’Prinsessen med de mange navne’’

 

Der var engang en konge og en dronning, som boede på et smukt slot i det jyske kongerige. Livet som konge og dronning var ikke så ringe endda, men snart skulle de give afkald på frihed, søvn og tid…

2. 2. oktober 2003 på slaget 10.29, fødte dronningen en vaskeægte prinsesse. Ja, faktisk var de så glade, at de i starten ikke ænsede, om barnet var en dreng eller pige. Glæden var stor, ikke mindst da farmor fik bud med den glædelige nyhed.

’’En piiiiiiiiiige!’’, råbte farmor, så højt at fiskene svømmede mod bunden af søen, bjørnene skyndte sig i hi, og fuglene fløj før til de varme lande. Selv på slottet kunne farmors hvin høres, der var ingen tvivl om, at glæden var stor!

Efter kort tid valfartede folket til slottet, både olderkoner, tiggerdrenge og naturligvis den resterende del af kongefamilien, ville opleve den lille prinsesse.

Mormor og morfar kom først! De havde allerede startet kareten, for nu havde den fødsel da varet længe nok!…

Der var ingen tvivl om, at prinsessen tiltrak opmærksom. For faster Anja var verden overflødig, da hun kiggede ind i prinsessens fortryllende øjne. Der kunne springe en bombe, og Anja ville stadig kun holde fokus på kongerigets smukke lille prinsesse.

Det store spørgsmål var nu: Hvad skulle prinsessen hedde?

Kongerigets klogeste oldermænd kom med deres besyv. ’’Hvad med prinsesse Esmarelda Agnete Linnea Talia!’’.  Kongen var ved at kløjs i alle de mange navne!

’’Hvorfor skal hun have så mange navne?!’’, spurgte han.

’’Sådan er det at være en fin adelig prinsesse min konge!’’, svarede de vise mænd.

Kongen og dronningen var i vildrede! Tilsidst sagde de i kor: ’’Vores datter skal kun have et’ navn og det skal være helt unikt. Hun skal hedde Alma.’’

Oldermanden blev lidt stram i betrækket. ’’Inden hendes 10 års fødselsdag, skal I have fundet 3 navne til, ellers bliver hun ALDRIG en ægte prinsesse!’’.

Og med de ord forsvandt de vise mænd igen.

Om Kongen og Dronningen nogensinde fandt 3 navne til, kan kun dette Eventyr fortælle, så I må hellere lytte til resten.

Ak ja; Om dagen var prinsessen stille og mild, men om aftenen kunne gråden høres langt pokker i vold!… Den lille dame ville bestemt ikke falde til ro. Dronningen var frustreret: ’’Hvad skal vi dog gøre!’’.

Kongen tog prinsessen i sin trygge favn, og lige pludselig var gråden forbi! Nu kunne skovens dyr og trolde atter sove igen.

Tiden gik; Prinsesse Alma begyndte at kravle, ikke forlæns men baglæns! På sin egen forunderlige facon, skulle hun nok komme frem i verden.

Efterhånden fandt kongen og dronningen ud af, at deres datter var og blev en rigtig prinsesse. I sin nye flyverdragt trådte hun frygtløs ud i den kolde sne. Og så gik hun altså IKKE længere! Det var vådt og koldt, og slet ikke noget for prinsessen. Så efter kort tid blev hun båret ind i sikkerhed igen!…

En skønne dag skete det forunderlige, at lille prins William kom til verden. En glædesdag, ikke kun for kongen og dronningen, men bestemt også for prinsessen. ’’Jubii en levende dukke!’’, tænkte hun.

På lille prins Williams dåbsdag, ønskede hun hverken buffet eller lækre kager:

’’Jeg vil hellere have havregrød!’’, udbrød prinsessen. Alle strøg i slotskøkkenet for at kreere den fineste portion havregrød til den kvalitetsbevidste prinsesse!…

Dronningen sukkede højt: ’’Lille Alma-mus, hvad skal det dog ikke ende med!’’, og det blev faktisk det første navn i rækken.

I børnehaven var der gang i den. Prinsesse Alma gik i gruppen ’’Fart i futterne’’, og en helt speciel pædagog fik sat et solidt aftryk. Mette var bare den bedste, så til slut fik hun en gave af den lille prinsesse.

Hos farmor var prinsessen tryg og glad. For her blev leget og hygget til den helt store guldmedalje. En skønne dag sad de under spisebordet, for udenfor gik en farlig trold!

Efter den dag blev prinsesse Alma kaldt for Troldepus, og det blev det andet navn i rækken!….

Der var krudt i rumpetten på den lille prinsesse, som strøg op og ned af slottets gange. Dronningen kaldte adskillige gange, og tilsidst orkede hun ikke at råbe andet, end ’’Maaa’’!

Det blev det sidste navn!…

Kongen og Dronningen sendte en brevdue til de vise mænd, hvori der stod:

’’Kært barn har mange navne, og vores dejlige datter hedder: ’’Prinsesse Alma Troldepus-MA’’

Oldermændene havde aldrig hørt noget lignende, men sådan blev det!…

Og således slutter Eventyret om prinsessen med de mange navne!

Denne prinsesse levede naturligvis et laaaaangt og fantastisk liv…

Inden vi sætter os ned, vil vi sige et par afsluttende ord til dig Andrea:

Nu skal du ud i ungdomslivet, og vi er ikke i tvivl om, at du altid vil træffe de rigtige valg. Ikke for os, eller andre, men for dig!…

 

Du vil udvikle dig med årerne, og det gør ikke noget, at du som 17-årig egentlig ikke ved hvad du vil…

 

I dag er mulighederne mange, og det kan være en jungle at finde SIN vej. Vi vil altid være der for dig, og håber du vil tage imod vores råd og vejledning. Selvom du engang imellem tvivler på den 😊

 

Du er en omsorgsfuld pige med tanke for andre end dig selv. Det er en fantastisk egenskab, som du kan drage nytte af fremover.

 

Du er også en fantastisk pige med hjertet på rette sted.Vi kan kun være evigt stolte af dig!…

 

Lad os rejse os og skåle for Alma.

 

 

Kærlig hilsen

 

Mor & far