Min kommentar

Da jeg skrev talen til Marvins konfirmation, var kunsten at balancere mellem det følelsesmæssige, det sjove og det alvorlige.

Det er målet i alle taler, at kunne få det hele med, men Marvin havde i en ung alder oplevet stor sorg.   Det var vigtigt at nævne, uden at det sørgelige kom til at fylde og dominere Eventyret.  Et Eventyr er netop fantastisk til at berøre traumatiske oplevelser, som har været en del af hovedpersonens liv, uden at gå helt i dybden. I dette Eventyr har jeg lagt vægt på, at det samtidig skulle være en forunderlig rejse igennem Marvins liv med små sjove historier, humor og følelser. Eventyret er naturligvis skrevet udfra personlige stikord og familiens ønsker.

Kommentar fra Marvins mor

Hej Signe

Hold nu fest hvor jeg tuder. Det er perfekt!

Af hjertet tak.

Hilsen Tanja.

Talen

Kære Marvin

I gamle dage sagde man; ’’Du er nu trådt ind i de voksnes rækker!’’.

Til det vil jeg bare sige:

’’Du er kun på vej min dreng!’’

Nu skal du sætte dig godt tilrette, og lytte til din mor de næste par minutter!

For her kommer Eventyret om:

 

Prins Marvin!

Der var engang en Konge og en Dronning, som brændende ønskede sig en lille Prins. De sendte bud efter storken, der oppe i himlen begyndte at udvælge den heeeelt rigtige babyprins. Kongen og Dronningen havde bestilt Prinsen til at ankomme præcis d. 9. august 2004, men de skulle snart erfare, at han kom præcis når han var klar!

 

Storken fløj rundt til hver en sky, og observerede de forskellige små baby-prinser. Alle ville tydeligvis gerne med på slottet, men en’ lille baby-prins var så nysgerrig anlagt, at han havde mere travlt med at kigge på skyen og pludre.

 

’’Du er da en skøn lille fyr’’, sagde storken, og løftede prinsen op. Det passede dog ikke herren, for han var slet slet ikke klar endnu!…

 

Storken fløj tilbage til slottet og meddelte det vordende forældrepar, at deres søn IKKE kom endnu. Babyprinsen havde andre gøremål, som skulle ordnes inden han meldte sin ankomst til slottet.

 

Kongen og Dronningen var ikke i tvivl om, at det var en Prins der vidste HVAD han ville og IKKE ville i livet, mon han en skønne dag kunne regere et helt kongerige??

 

Det kan kun dette Eventyr fortælle, så I må hellere lytte godt med!

 

 

  1. 23. august 2004 skete det forunderlige, at lille prins Marvin ankom til slottet. Det var en glædesdag, og da han endelig valgte at komme, så gik det stærkt! Pludselig stod parret med deres smukke dreng i hænderne, og tosomheden blev som et trylleslag forvandlet til 3!

 

 

Livet gik sin gang på slottet; Lille Marvin charmerede alle på sin vej, og Kongen og Dronningen vidste, at deres dreng havde vilje og gåpåmod til at klare enhver tænkelig situation.

 

Der var dog et’ problem! Prins Marvin ville ikke kravle. Han nægtede simpelthen!

 

’’Åhh hvad skal vi dog stille op. Babyer skal da kravle?!’’, sukkede dronningen.

 

’’Vi hidkalder den klogeste spåkone af dem alle!’’, sagde Kongen, og inden længe sad den grummeste, gamle kone foran dem.

 

Hun satte sin fremtidskugle på bordet, og gned sig i hænderne. ’’Lad os så se hvad ham Marvin bliver’ for en gut!’’, gnæggede hun højt.

 

Og således begynder 2. kapitel om Prins Marvin. Vi håber I vil med på en lille rejse i spåkuglens skær! Inden da, tar’ vi en skål.

 

I spåkuglen tegnede der sig et billede af Prins Marvin GÅENDE! Han gik da han var 11 måneder, som om han aldrig havde gjort andet!…

 

Kongen og Dronningen kunne ikke tro deres egne øjne, da de så virkeligheden i spåkuglen.

 

Den gamle spåkone smilede og sagde: ’’I er beriget med en søn der vil udover stepperne. Jeres udfordring bliver blot at følge med!’’

 

Kongen og Dronningen var meget lettede, og de kunne ikke dy sig for at se lidt mere ud i fremtiden… bare lidt!…

 

Spåkuglen viste Marvin da han startede i dagpleje hos Jeanette. Han smilede hele tiden, og det smittede af på både personalet og børnene. De små prinsesser blev hurtigt forelskede i ham, og hver morgen stod de på rad og række for at tilluske sig et morgenkys. Især lille Laura var ellevild.

 

Tiden gik; Marvin begyndte i børnehaven, både Kongen og Dronningen havde taget fri til den store dag. Alle var meget spændte, ville Marvin begynde at græde? Eller ville han simpelthen ikke være i børnehaven?

 

Kongen og Dronningen kiggede nervøst på hinanden; Åh deres lille dreng var blevet så stor, og de kunne INTET gøre for at bremse det!

 

Prins Marvin derimod var meget mere afklaret med situationen. Han satte sig op på en go-cart, og råbte ’’hej-hej’’. Hverken Kongen eller Dronningen så ham mere den dag!…

 

Det var en skøn tid i børnehaven, der blev leget, gravet, klatret og hygget til den helt store guldmedalje, og Prinsen elskede det fra dag 1.

 

 

Tilbage på slottet var forældrene enormt glade og lettede. Deres lille dreng behøvede skam ikke at kravle for at komme frem i verden, og uanset hvad så ville han finde sin egen vej igennem livet.

 

De sagde farvel til spåkonen, og så kunne livet atter begynde for den lille familie.

 

Årerne gik; Lille prins Marvin voksede sig større og større. Kongen og Dronningen kunne bare se på hans enorme udvikling, og være pavestolte!

 

Prinsen skulle ligesom alle andre børn starte i skole, og der viste han en ny side af sig. Prins Marvin var nemlig bundærlig. Hvis han fik lavet noget skidt, fortalte han det altid til lærerne. En fantastisk evne han kunne bruge senere i livet. Heldigvis var det ikke så tit, at han lavede numrer. Eller var det?? J

 

 

Der var i hvert fald ingen tvivl om, at Prins Marvin var meget vellidt blandt sine kammerater i skolen. Både Kongen og Dronningen vidste, at hans altid positive væsen og skønne humor, blot var nogle af grundene til, at vennerne elskede hans samvær.

 

Lad os tage en skål!

 

 

Livet gik sin gang på slottet; Prinsen voksede sig større, og fodboldkarrieren i Herfølge tog fart. Der var dog en’ gennemtrængende stemme, som Marvin ALTID kunne høre ude fra sidelinjen. Det var Kongen, der råbte så højt at bjørnene skyndte sig i hi, fuglene fløj før mod de varme lande og fiskene svømmede til bunden af søen!

 

’’Kom så Marvin. Hurtigere! Kig på bolden! Løb’’, var bare nogle af de gloser Kongen råbte til Prinsen, som asede og masede for at score mål.

 

Det var dog ikke kun fodbold, som Marvin stiftede bekendtskab med. Kongen slæbte ham også med til både håndbold og golf, men fodbolden vandt til sidst!…

 

Livet var herligt, og fyldt med glæder men Prins Marvin blev desværre i en tidlig alder udsat for en stor sorg. En sorg der krævede hele hans styrke i lang, lang tid.

 

Kongen gik desværre bort, og Prinsen måtte sammen med Dronningen gennemgå et hårdt forløb. I bund og grund vil savnet aldrig forsvinde, men både Dronningen og Prinsen var indstillet på at komme igennem så hele som muligt. De ville bruge hinanden i de svære stunder, og huske på; At I hjertet er INGEN minder glemt.

 

Lad os tage en skål!

 

Selvom tilværelsen blev anderledes, var Prins Marvin stadig i rivende udvikling, og nu ventede den famøse teenagealder forude. Dronningen rustede sig til denne tid, og hun var da også sikker på, at Prinsen snakkede med hende om ALT. Alligevel var der vist ting der forblev hemmelige, men det var vist også meget normalt for en teenager!

 

Prinsen begyndte så småt at gå til fester, håret blev sat til UG og pigerne stod ligesom i vuggestuen i kø for et lille kys!… Det skulle der dog ikke snakkes så højt om J

 

En’ ting var der ALTID styr på inden Prinsen forlod slottet, og det var sko! Ikke engang Askepot kunne følge med!… Prinsen vidste alt om de forskellige mærker, og der var simpelthen ikke en plet at spotte på hans fede sneakers.

 

Ak ja; Livet gik sin gang og forude ventede en milepæl for Prins Marvin. Det var intet mindre end konfirmationen.

 

 

 

Og her sidder vi faktisk i dag,

Samlet for at fejre dig Marvin,

Heldigvis slutter Eventyret ikke her,

Det fortsætter for dig,

I mange år endnu!

 

Jeg glæder mig enormt til at følge dig på din vej,

Og samtidig er jeg faktisk ikke nervøs,

For at sende dig ud i livet!

Marvin du har en indre styrke,

Der gør at du kan klare dig,

Selvom livet viser sig fra sin værste side…

 

Samtidig har du en trofast familie,

Der støtter dig i alle dine valg,

Og gode venner,

Som jer to William og Daniel!

De er guld værd, hold fast i dem!

 

Du skal vide, at jeg er så stolt af dig,

Og du kan altid komme til mig,

Med både godt og skidt!

Et godt råd er:

 

Lyt engang imellem til din kloge mor J,

Selvom jeg måske i de kommende år,

Kan virke irriterende,

Så vil jeg bare passe på dig!

 

Du har taget rigtig godt imod Peter,

Og I har efterhånden fået fælles interesser,

Som Youtube og biler!

Ting som moren vist ikke heeeelt forstår sig på!

 

Nu vil jeg slutte denne tale med en skål for dig Marvin,

Og ønske dig al held og lykke i fremtiden.

 

Kærlig hilsen

 

Mor

Bestil din tale i dag