Anderledes festtaler

Mit navn er Signe Flor Pedersen. Jeg er uddannet pædagog fra 2010, samt efteruddannet indenfor neuro-og specialpædagogikken. At være pædagog er et bredt erhverv, og min store interesse ligger indenfor det socialfaglige felt.

Min skrivelyst har altid været der. I skolen skrev jeg sommetider to stile fremfor en, og som 14-årig vandt jeg en novellekonkurrence, og fik udgivet novellen på bog.

historien bag

I 2012 skulle jeg giftes, og søgte efter et anderledes, sjovt og medrivende indslag. Det var svært for jeg ville gerne sætte mit personlige præg på indslaget, og samtidig var jeg hunde ræd for at holde en tale! Jeg valgte derfor at skrive et Eventyr, hvilket fik bragende succes. At læse op fra et færdigt manuskript og blot øve sig på fremførslen var simpelthen vejen frem. Jeg tænkte: ’’Du kan da ikke være eneste der har det sådan!’’.

Vi kender alle sammen den sjove onkel, som uden problemer rejser sig og holder en tale, uden papir eller stikord. Sådan er vi alle langt fra indrettet, så efter et par måneder valgte jeg at starte Anderledes-festtaler.dk op, især fordi efterspørgslen var stor og udbuddet småt.

Det fik hurtigt succes, og i de sidste seks år har jeg skrevet hundredvis af taler til alle slags fester. Både fra de små og intime på 20 gæster, til de større firmafester med over 300 gæster. 

Tak fordi du læste med!